Beskrivelse og tanker bag kunstværkerne i udstilling L

En opstilling af forskellige ting har ofte dannet grundlag for et motiv. Dette ses ofte i Vilhelm Lundstøms, Opstilling – kunst, ligesom hos den franske maler Paul Cezanne i hans Still Life. Begrebet opstilling har mange udtryk, ofte afhængigt af sproget.
Man hører ofte Nature Morte eller Stilleben – Malerier, eller Still Life – Art. Opstillingen er anvendt i malerierne L1 – L3 i sin mest enkle form, så de udover at være Konkrete også er meget Abstrakte. Disse er malet på lærred, der er grundet, og herefter mange tynde lag, indtil det rigtige udtryk er kommet frem.

Madam Blå

L11 – L13 er også helt enkle, med motiver fra Madam Blå serien, i øvrigt venligst udlånt af Bennetgård. Madam Blå benyttes også i malerierne L9 – L10. Madam Blå, en serie emaljerede kander, potter og gryder, blev produceret hos Glud & Marstrand i Horsens. Serien er kendt fra TV – serien Matador og Morten Koch filmene.

Konkret Kunst af skåle og gryder

I malerierne L5 – L8 er anvendt dåse, skåle, frugter og gryde som vi har i huset. Farverne er klare og figurerne stramme, så det er tydeligvis konkret kunst. Keramik skålen i L8 er hentet med hjem fra Catalonien i Spanien, på en af de mange campingture sydpå.

Blomstermotiver

Kunstneren Erik A. Frandsen har lavet mange fine blomstermotiver, blandt andet på væggen hos Kronprinsesse Mary På Amalienborg.
Ideen kommer til udtryk i L14 – L15. Mange tynde lag til harmonien er opnået.

Musik og penselstrøg

Musik kan også give inspiration til et maleri. En dag hørte jeg Caledonia, og mens jeg hørte denne, dukkede der et motiv op fra Irland, et landskab som omsat konkret blev til L4. Her er mange spændende farver, der undervejs krævede en del justeringer.

Smukke og spændende gamle bygninger

Gamle bygninger har altid interesseret mig, ligegyldigt hvor vi har rejst, har disse særprægede bygninger skabt glæde. Ofte er bygningerne egnsbestemte, som i Alsace eller for eksempel i England.

Herhjemme har jeg hentet motiver fra gamle gårde i Den Fynske Landsby. Se L17 – L19

Oluf Høst

Den Bornholmske kunstner Oluf Høst benyttede ofte og tit sin gård, Bognemark i Gudhjem, som motiv. Oluf Høst har udtalt ” Jeg kan ikke undvære almuen – naturens ensomhed og tavse venskab ”. Således har Oluf Høst givet inspiration til L20 – L27.

Svanen

Min lærer kunstneren Per Just forsøgte ofte, at få mig til at prøve andet en maleriet. Det blev til enkle linoleumstryk og ikke mindst en gipsfigur, der er inspireret af Svanen. Svanen er brugt som motiv i flere af mine malerier. Den hvide figur inspirerede til stærke farver, igen mange tynde lag, til den rigtige farvedybde er opnået. L28.

Gipsfiguren har jeg stadigvæk.

Alle malerier er Unika, Unique.

Ny Konkret kunst af Ebbe Klausen
Billedkunst af Ebbe Klausen
Malerkunst ny konkret kunst af Ebbe Klausen